0
0

FRONT RAISES MED KABEL

Front raises med kabel er en isoleret øvelse til intens skuldertræning.  

Med front raises med kabel (eng. front lift barbell) får du mulighed for at isolere deltamusklen, der ligger rundt om skulderen. Isolationsøvelser er perfekte til dig, der træner efter et splitprogram, og til dig, der ønsker at træne skulderpartiet lidt ekstra.


SÅDAN GØR DU  

  1. Stå med ryggen mod kabelmaskinen eller kabeltårnet med kablet placeret mellem fødderne. 
  2. Tag fat i håndtaget med overhåndsgreb og hænderne i skulderbreddes afstand eller lidt mindre. 
  3. I udgangspositionen skal du stå med let bøjede ben, med ret ryg og skuldrene nedad og bagud. Hænderne placeres på lårene og armene er strakte eller let bøjede. 
  4. Start bevægelsen ved at løfte armene opad, indtil armene er vandrette. Sænk nu armene til udgangspositionen i en kontrolleret bevægelse og gentag. 
  5. Vær opmærksom på at bevare skuldrene nedad/bagud under hele øvelsen.


TIPS  

  • En klassisk fejl er, at man udfører øvelsen med alt for meget vægt, hvilket resulterer i, at vægten skal svinges op ved hjælp af ryg og hofter, en fejl, der primært opstår, når øvelsen udføres stående. 
  • Hvis du vil sikre, at det er din deltamuskel, der arbejder, anbefaler vi, at du ikke anvender mere vægt, end deltamusklerne kan klare. Alternativt kan du udføre øvelsen siddende, som beskrevet nedenfor.
  • Front raises med kabel kan udføres med forskellige håndtag, fx håndtag til forhåndsgreb, hvor tommelfingrene vender mod loftet. Nogle oplever, at forhåndsgrebet er mere behageligt for skulderleddet, men det stiller større krav til biceps, mens den ydre del af deltamusklen arbejder mindre.
  • Hvis du får ondt i skuldrene, når du løfter armene over skulderhøjde, er et godt tip er at begrænse bevægelsen til en 90° vinkel i skulderleddet.


VARIANT 

En variation af front lift med kabel er at udføre øvelsen siddende. Der er specielle kabelmaskiner til denne variant, hvor man holder et håndtag i hver hånd.

Front raises kan også udføres med håndvægte eller vægtstang.

MUSKLER 

Her listes den muskelgruppe, der styrkes af øvelsen.


Agonister

▪ Deltoideus anterior

Synergister

▪ Deltoideus lateralis

▪ Pectoralis major pars clavicularis

▪ Trapezius descendens


RELATEREDE ØVELSER 

Her listes øvelser, som styrker samme eller lignede muskelgrupper.


Deltoideus anterior


KLASSIFIKATION  

Øvelsestype: Isolationsøvelse

Bevægelsesled: Skulderled

Bevægelsestype: Skulderfleksion


FAKTA

Uanset om du ønsker styrke i skulderpartiet, eller blot ønsker brede og veltrænede skuldre, er det deltamusklerne, du skal fokusere på. Deltamusklen er en trekantet muskel, der dækker skulderleddet og den øverste del af overarmen, og som ved sammentrækning løfter armen udad ved skulderleddet. Ved et fremadrettet løft er det primært den forreste og yderste del af deltamusklerne, der arbejder.


UDSTYR

Her er forslag til personligt tilbehør, der kan gøre øvelsen nemmere og/eller mindske risikoen for skader.

Front raises er en isolationsøvelse, hvor du ikke håndterer så meget vægt. Hvis du ønsker mere grebstyrke er det en god idé at investere i et par gode gloves eller magnesiumkarbonat. Magnesiumkarbonat fås i både fast og flydende form.

Styrketræningsøvelser i almindelighed, og særligt de øvelser, der udføres stående, kræver gode og passende træningssko. De klassiske træningssko med svaj og polstret sål giver et ustabilt underlag, og derfor er styrketræningssko med plan og hård indlægssål en fordel.

Udstyr: Front raises med kabel
1.450 kr
Overvåke Overvåke
Nyhet
49 kr